Turens dag 4 er igen med “fri leg” og på egen hånd. Derfor er dagbogen ikke den længste.

Men som altid, startede vi dagen med at få et solidt morgenmadsmåltid i restauranten – her er en dejlig buffet med yoghurt, sild, pålæg, hårdkogte-/ blødkogte æg, miniature wienerbrød og frugt. Naturligvis er der også kaffe, te og juice.

Inden alle spredtes rundt på øen, fik vi lige en lille morgenbitter til at starte dagen på. Det sker som altid på havnen i Svaneke.

Dette er et arkivfoto fra tidligere år.

Jeg hørte, at nogle havde en tur ud til fyret i Hulle Havn, nogen gik til røgeriet, nogen tog til Nexø mens andre tog på Svaneke Bryghus.

Selvom vejrudsigterne har set truende ud og har lovet regn i store mængder, er det faktisk ikke blevet til alverdens i vores vågne timer. Hvilket vi kun er glade for.

I går måtte vi øvrigt sige farvel/på gensyn til Y (Yvonne) som ellers er vores faste tjener om aftenen, men en velfortjent fridag skal der være plads til.

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.