På opholdets tredie dag, har deltagerne været på rundtur på den nordlige del af Bornholm – turen var præget af latter og højt humør.

Vi er nu nået midtvejs på dette ophold og deltagerne har været på den årlige rundtur på det nordlige Bornholm, og som vanligt havde vores trofast chauffør Kim fra Jan Ole’s Turisttrafik sin ældre Setra-bus med – en gammel “ven” fra det tidligere Allinge Turisttrafik (hvilket er grunden til der står Allinge Turisttrafik på bussen)

Undervejs blev der gjort flere stop blandt andet i Vang granitbrud, Hammershus Besøgscenter, Allinge og Gudhjem – i Allinge blev frokosten indtaget på Nordbornholms Røgeri og der var mulighed for at gå en tur på loppemarked – og hvem ved om der var nogle gode fund?

Ved 16-tiden returnerede bussen atter til Siemsens Gaard og der var tid til at slappe af inden der skulle indtages en lækker to-retters menu til aftensmaden.

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.